Rækmarken 4, Tuse Næs - 4300 Holbæk
59 46 20 05 (fastnet) info@mettehamann.dk

Plantemedicin

Plantemedicin eller phytomedicinbehandlinger

Planter har gennem hele menneskets historie været anvendt til behandling af sygdomme.

Den viden, der efterhånden er blevet indsamlet, er givet videre fra mester til lærling, og i dag kan denne viden i mange tilfælde dokumenteres i moderne videnskabelige forsøg.

Mange receptpligtige lægemidler er faktisk baseret på rene ekstrakter fra planter. I en opgørelse fra Sverige angives det, at ca. 20 % af alle receptpligtige lægemidler er baseret på naturstoffer. Penicillin, hjertemidlet digitalis og det smertestillende acetylsalicylsyre er bare tre eksempler.

I dag defineres naturlægemidler som planteekstrakter, der kan anvendes til behandling af lettere sygdomme.

De teknikker, der er udviklet af generationer af kloge koner og mænd, bruges stadig.

I den traditionelle plantemedicin, fremstilles ekstrakterne enten ved at udtrække de aktive stoffer i olie, varmt vand, alkohol, øl eller vin. Vi bruger dog ikke vin eller øl mere. Ekstrakterne kan bruges indvortes som tabletter, pulver eller tinkturer eller udvortes i omslag, salver eller lotions, og de kan sættes sammen i kombinationer, der forstærker virkningen af hinanden. Planterne, der anvendes til mine egne midler, dyrkes økologisk eller biodynamisk og så nært naturlige vækstbetingelser som muligt. Det har nemlig vist sig, at de planter, der skal kæmpe om voksepladsen, har et større indhold af biologiske kampstoffer end andre planter, og det er dem vi udnytter til behandling af sygdomme.

Der kan være bivirkninger ved brug af planteekstrakter, ligesom med de moderne lægemidler, men de forekommer i reglen, fordi ukyndige personer giver for store doser af de forkerte midler, eller de forveksler medicinplanterne i naturen med planter med giftvirkning.

I min behandling anvendes midler fra anerkendte producenter, og som jeg har god erfaring med gennem mange år.